En udemærket vejledning i bedre psykisk arbejdsmiljø
Mobning og dårlig ledelse er skidt for helbreddet. Det har vi opdaget i Danmark, hvor virksomheder og offentlige myndigheder desværre stadig ofte får påbud fra Arbejdstilsynet om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Denne indsigt er langt om længe også kommet til USA, hvor sundhedsmyndighederne lige har udsendt en vejledning i at forbedre forholdene for medarbejderne.
Nogen virksomheder passer godt på deres medarbejdere, og de har ikke noget problem med at tiltrække og fastholde medarbejdere. Andre har mindre styr på deres psykiske arbejdsmiljø, og det er dem der brokker sig over mangel på arbejdskraft.
Hvis du sidder i en ledelsesrolle, og ikke har noget problem med at læse en lidt længere tekst på engelsk, så vil jeg anbefale dig at læse “Surgeon General’s Framework for Workplace Mental Health & Well-Being”. Der er mange gode argumenter og konkrete tiltag, selvom lidt af det er meget amerikansk 😉 Hvis du arbejder i en organisation der ikke klarer sig så godt, så kan du sende et link til HR. Du finder rapporten her: https://www.hhs.gov/sites/default/files/workplace-mental-health-well-being.pdf