Styrk dit selvværd
Mobning er nu officielt en forbrydelse i Frankrig. Der er høje bøder og straframmen for den værste mobning går helt op til 10 års fængsel. Endnu vigtigere end straffene er den ekstra uddannelse af lærerne som den nye lov også indeholder.
Vi har brug for regler og love mod mobning, men de er kun en lille del af kampen mod mobning. Vi kan ikke tvinge mobberne til at opsøge den terapi de har brug for, men vi kan opfordre de omkringstående til at gribe ind. Og vi kan give dem der er i farezonen for at blive ofre værktøjer til at øge deres selvværd så mobning ikke finder sted. Du kan finde mange af de stærkeste værktøjer jeg kender i min bog Dit Liv efter Mobning.