Tænk flere positive tanker
I dag er det meningen at man kun skal tænke positive tanker. Det er nemlig Positive Thinking Day – selvfølgelig en amerikansk idé. Det lyder fjollet, men der er faktisk en mening med galskaben.
Vi bliver nemlig bombarderet med grunde til at være negative. Reklamerne illustrerer hvordan man er ulykkelig lige indtil man køber netop det produkt reklamen viser. Nyhedsmedier fokuser på dårlige nyheder fordi de giver flest klik.
For at bevare vores gode humør bliver vi nødt til at kæmpe imod. Jeg var lige ude at dele “Verdens Bedste Nyheder” ud forleden. Det er en lille avis med gode og positive historier. Man bliver nødt til selv at opsøge det positive. Brug et par minutter hver dag før du lægger dig til at sove, og find noget positivt der skete den dag. Det forbedrer dit humør – og din søvn.