Author: Lotte Vesterli

Du behøver ikke 10.000 skridt om dagen. Men 7.000 skridt om dagen mindsker din risiko for at dø for tidligt med 50%. Et stort meta-studie offentliggjort i The Lancet samler data fra 15 store studier. De konkluderer at mortaliteten – din risko for at dø i en given måned – falder til 50% når du øger dine daglige skridt fra 3.000 til 7.000. Selv 5.000 skridt giver en 30% forbedring.

Hvis du tror du allerede tager 5.000 eller 7.000 skridt om dagen har jeg dårligt nyt til dig: Det gør du ikke. De fleste mennesker overvurderer deres aktivitetsniveau, og det gjorde jeg også selv. Der er kun én måde at måle og øge dit antal skridt: Tæl dem. Anskaf en app til din telefon, eller brug et smartwatch eller en fitness tracker. Nogen mennesker oplever at de omhyggeligt designede påmindelser fra et Apple Watch gør det lettere at få taget sig sammen. Men man kan få en simpel fitness tracker til under 300 kroner.

Sæt et mål på 7.000 skridt og find en måde at måle det på. Du vil opleve at det også forbedrer dit humør og din energi.

Du kan styre din indsats, ikke resultatet. Hvis der er noget i dit liv du ønsker at ændre, kan du gøre end indsats i dag for at bevæge dig mod dit ønskede mål. Det er helt i orden hvis det ikke står dig helt klart hvad den næsten handling er på vejen mod dit mål. Så er handlingen i dag at finde ud af, hvilken handling du kan tage i morgen.

Du har ikke fuld kontrol over den retning dit liv bevæger sig i. Dine omgivelser, andre mennesker og tilfældigheder spiller også en rolle.

Derfor bør din gennemgang af dagen før sengetid fokusere på hvad du har gjort i dag, ikke på de resultater du har opnået.

Det koster energi at se på rod. Hjerneskanninger har vist at jo flere objekter du har indenfor dit synsfelt, jo hurtigere bliver du træt og mister fokus. Selvom hjernen kan filtrere alle de ting fra, der ikke er relevante for din igangværende opgave, koster det energi at gøre det.

For at øge din fokus har du brug for at se færre objekter. Men hvis ikke du har lyst til det, behøver du ikke smide noget ud. Du har bare brug for at gruppere dine ting. Tag nogen ting der hører sammen og læg dem i en kasse. Otte kuglepenne, tre blyanter, en bunke papirclips og en tapeholder bliver til et objekt når de ligger i en kasse.

Det er vigtigt at tingene har en sammenhæng du kan se. Man kan ikke snyde hjernen ved at smide tilfældige ting i en kasse. Hjernen vil kigge på kassen med usorteret ragelse og fortsætte med at tænke på alle tingene i kassen. Og nu skal du også bruge energi på at tænke over kassen.

Find nogen kasser frem og fjern noget rod fra sit synsfelt. Du vil opleve at dur får større klarhed og mere energi. Det kan endda være du kommer i gang med en opgave som du har udskudt i ugevis.

Hvis jeg spurgte dig, kunne du så finde ud af hvad du lavede sidste torsdag? Mennesker som føler de sidder fast i deres liv siger tit, at alle dage ligner hinanden. Det passer ikke. Hver dag er forskellig, men vi opdager det ikke.

Ligesom vores telefoner og computere har hjernen ikke ubegrænset lagerplads. Derfor gemmer din hjerne ikke alle detaljer fra hver eneste dag. Dage der ligner hinande bliver slået sammen i hukommelsen. Derfor kan sidste torsdag være endt i bunken med “almindelig hverdag” uden detaljer.

For at frigøre dig fra denne følelse, kan du føre dagbog. Skriv i den hver dag – enten noget godt der skete, eller noget du lærte. Når du føler du sidder fast, så læs lidt i din dagbog og husk på alle de ting der faktisk er sket, og den udvikling du har været igennem.

Jeg taler meget mere om at føre dagbog i min bog “Dit Liv efter Mobning.” Du kan læse mere om min bog her.

For at skabe noget skal du fokusere. Jeg skriver mine dagbogsnotater på papir, fordi et ark papir ikke pludselig afbryder dig med en ligegyldig meddelelse. Når jeg er i fokus, slår jeg alle notifikationer fra på min telefon og min computer. Når jeg skriver på computeren, bruger jeg “focus” funktionen i Word som fjerner alle menuer og dækker alt andet end dokumentet.

Du bliver nødt til at bruge et øjeblik på at finde ud af hvordan du får din teknologi til at hjælpe dig og ikke modarbejde dig. Hvis du ikke lige kan finde ud af at få slået notifikationer og støj fra, så få en ven eller et familiemedlem til at hjælpe dig.

Du kan gøre en forskel. Når vi ser forfærdelige scener som fra krigen i Ukraine vil vi gerne hjælpe. Men vi bliver let overvældet af mulighederne og ender med at gøre noget nytteløst. Hjælpeorganisationerne drukner i brugt overtøj og doneret legetøj som umuligt kan komme til Ukraine.

Med mindre du har personlige kontakter i et katastrofeområde, så giv et økonomisk bidrag til en organisation du allerede kender, fx. Røde Kors. Penge kan bruges til hvad der er mest brug for, og det er de modige frivillige i området der ved om det er mad, medicin, telte eller transport.

Den bedste måde at bekæmpe angst over verdens problemer er med en donation du ved gør en forskel.