Du behøver ikke løbe. Men du bliver nødt til at bevæge dig en lille smule hver uge. Der er masser af gode råd om motion på internettet, men de officielle anbefalinger er heldigvis meget enkle: 150 minutters moderat aktivitet som gang eller cykling, eller 75 minutters løb eller lignende.  

Det er nemt at indpasse 150 minutters gang i din uge, hvis du gør det i små intervaller på hver et kvarter. Stå af bussen eller toget lidt tidligere og gå de sidste 15 minutter. Hvis du gør det på vej til arbejde og på vej hjem får du 30 minutter om dagen. På en almindelig arbejdsuge giver det dig alle 150 minutter.  

Hvis du arbejder hjemmefra, så prøv alligevel at gå på arbejde. Det betyder at du bruger 15 minutter på at gå en lille tur når du starter din arbejdsdag, og en anden 15-minutters tur når du er færdig. Det har den ekstra fordel at du sætter grænser omkring din arbejdsdag. Den første tur kan sætte dig i fokuseret arbejdstilstand, og den anden tur markerer overgangen fra arbejde til fritid.  

Bruger du din hjerne rigtigt? Menneskehjernen har to tænkemåder: Det hurtige system og det langsomme system. Det langsomme er til omhyggelige overvejelser og bruger en masse energi. Det hurtige leverer hurtige svar i almindelige situationer og bruger meget mindre energi.

Vores hjerner har udviklet sig over tusinder af år til automatisk at vælge tænkemåde. I alle situationer får det hurtige system først muligheden for at give et svar. I 98% af alle tilfælde syntes det hurtige system at det har et godt svar, og spørger slet ikke det langsomme system.

Heldigvis kan vi bruge det langsomme system til at omprogrammere det hurtige system. For at ændre din adfærd kan du tænke over en situation på forhånd og sige til dig selv hvad du ønsker skal ske. Dit automatiske system siger måske uden videre ja, når din chef beder dig løse endnu en opgave før du går hjem. Sig til dig selv at næste gang siger du at du tager dig af det i morgen. Ved blot at sige hvad du vil have, giver du det hurtige system besked om at det automatiske svar ikke længere er det rigtige.

Hvordan taler du til dig selv? Når vores handlinger fører til uønskede resultater, bebrejder vi os selv. Det er OK hvis det får os til at tænke over vores adfærd og gøre det bedre næste gang.

Men de ord vi bruger når vil bebrejder os selv er nogen gange meget værre end hvad vi ville sige til andre mennesker. Hvis en kollega laver en fejl, kalder vi hende ikke for en idiot. Men vi kan finde på at kalde os selv en idiot. Lad være med det. Tal mindst lige så pænt til dig selv som du taler til andre.

Ytringsfrihed betyder at folk kan sige næsten hvad som helst. Det betyder ikke at du behøver at lytte. Elon Musk har lige købt Twitter og vil fjerne nogen restriktioner. Det kommer nok til at gøre Twitter til et endnu værre sted.

For at beskytte dit mentale helbred, så brug den tid du har afsat til sociale medier i de velregulerede hjørner af internettet. Det betyder for eksempel grupper på Facebook og LinkedIn. De mennesker der administrerer disse grupper vil reagere hvis du oplever og rapporterer mobning eller anden uacceptabel adfærd.

Mange mennesker laver videnskabelige forsøg på sig selv. Det skulle du også tage at gøre. Jeg taler ikke om at tage mystiske piller du har bestilt over internettet. Jeg taler om at ændre din kost og registrere resultatet.

Videnskaben har vist at forbedre kost kan have lige så stor effekt som den seneste medicin. Dette gælder fra lette smerter til alvorlig depression. Hvis du vil forbedre dit liv, så prøv et eksperiment.

Videnskabelig metode består i at etablere et kendt udgangspunkt, lave en enkelt ændring og registrere resultatet. Til dine egne forsøg anbefaler jeg at du fører dagbog på papir, på telefonen eller på din computer. Hver dag i en uge skriver du ned hvordan du har det. Det er dit udgangspunkt som du skal sammenligne med. Så laver du en enkelt ændring på din kost. Du ved allerede hvad bedre kost betyder. Du kan for eksempel erstatte en usund snack med nødder og rosiner. Bliv ved med at skrive ned hvordan du har det. Efter et par uger kan du sammenligne dine noter med dem fra udgangspunktet. Hvis du har det bedre, så hold fast i ændringen. Hvis du ikke mærker nogen forbedring er forsøget ikke slået fejl. Dit eksperiment har blot vist at denne ændring ikke hjælper netop dig. Lav en anden ændring og gentag eksperimentet.

Et sikkert eksperiment er når du ændrer din kost, søvn eller livsstil. Selvom du får det meget bedre må du IKKE ændre din medicinering. Lav nogen ufarlige ændringer i dit liv. Så kan det være din overraskede læge ændrer på din medicin 😉

Har du det rigtige tøj på i dag? Det du går med påvirker dit humør. Du kan starte din dag i en god retning allerede når du står foran skabet om morgenen.

Der er nogen der siger at bestemte farver påvirker vores selvtillid og humør på forudsigelige måder, men så enkelt er det ikke. Det vigtige er hvordan lige præcis du har det med et bestemt stykke tøj. Den ene har det måske bedst i klare farver mens den anden føler sig bedst tilpas i rolige jordtoner.

Når du vælger et stykke tøj om morgenen, så luk øjnene og brug et par sekunder til at mærke efter hvilken følelse dette tøj giver dig i dag. Hvis det passer til dine planer for dagen – energisk, kreativ eller afslappet – så tag dette tøj på. Hvis det ikke passer lige i dag, så vælg noget andet. Du kan lettere nå dine mål hvis du har det rigtige tøj på.

Man har brug for en dose natur hver dag. Når man befinder sig i naturlige omgivelser falder blodtrykket, risikoen for depression er mindre, og der er mange andre helbredsfordele.

Interessant nok behøver man ikke ret meget natur for at opnå fordelene. Det er tilstrækkeligt med 15 minutter i naturlige omgivelser, og det behøver ikke være i ødemarken langt fra alt og alle. Hvis du bor i en lejlighed og ikke har en park i nærheden kan du skabe natur på din altan med altankasser og krukker. Hvis du ikke har en altan, så find nogen robuste stueplaner og sæt en masse af dem i et hjørne i et rum så du kan sætte dig derind og få dit skud natur.

Natur er godt for helbredet. Sørg for at få din daglige dosis.