Brug din telefon mindre

Lotte Vesterli on January 27, 2022

Hvor tit samler du din telefon op? Hvis du ligger på gennemsnittet er det 58 gange om dagen. Og det er hvor mange gange du faktisk bruger telefonen. Alle de gange du bare samler den op for at checke hvad klokken er kommer oveni. Hvis du har en iPhone, så slå funktionen Skærmtid til (under Indstillinger). Hvis du har en Android telefon, så se under Indstillinger, Digital velvære & forældrekontrol.

Når du har fundet dit tal, så giv dig selv den udfordring at få det ned. Vi har kun så meget tid at leve i, og vi bruger for meget af den bøjet over telefonen.

Mobning sætter sig i kroppen

Lotte Vesterli on January 21, 2022

Du tænker måske at mobning for mange år siden ikke påvirker dig længere, men det gør det. Det kan være at du oplever at du lettere bliver stresset end dine kolleger? Mennesker med traumatiske oplevelser som mobning i baggagen har en lavere stresskapacitet. Du kan også føle lavere selvværd og har større risko for at komme til at lide af angst og depression.

Lad mig hjælpe dig. Jeg har selv haft disse følelser og det tog mig mange år at komme mig efter den mobning jeg blev udsat for i min barndom. På lørdag 22. januar holder jeg et webinar hvor jeg fortæller hvordan du kan mærke efter om traumatiske oplevelser fra din fortid stadig sidder i kroppen på dig. Jeg deler også nogen af de stærke værktøjer jeg har udviklet og bruger i mit arbejde med mine klienter. Jeg tager udgangspunkt i min nye bog “Dit Liv efter Mobning”, men værktøjerne kan bruges uanset hvilke traumer der sidder i kroppen på dig. Læs mere og tilmeld dig her: https://vester.li/jan22

Familie og venner er ikke altid nok

Lotte Vesterli on January 13, 2022

Det er ikke nemt at hjælpe andre mennesker. Vores standardmetode er at prøve at hjælpe folk ved at pege på alle de gode ting de har i deres liv. Det virker mod hverdagens små fortrædeligheder, men ikke for dem som lider af angst eller depression.

Det er derfor venner og familie ikke altid er nok hvis man har alvorlige problemer. Jeg arbejder selv med private klienter som traumeterapeut, men der findes også organisationer hvor man gratis kan tale med en særligt uddannet frivillig. Hvis du ikke føler den støtte du får fra familie og venner er nok, så tag fat i nogen andre.

Du kan klikke på “Hør mere” knappen nederst til højre for at booke en tid til en gratis intro-samtale med mig, eller du kan kontakte mig på email lotte@lottevesterli.dk.

Hvordan sætter man gode mål?

Lotte Vesterli on July 26, 2021

Lad være med at planlægge en olympisk guldmedalje. Når vi ser OL hører vi den ene inspirerende historie efter den anden om mennesker der satte et mål, trænede hårdt og vandt en guldmedalje. Den usynlige bagside af medaljen er at der er masser af mennesker der trænede lige så hårdt og ikke vandt. Når de første to atleter er adskilt af 1/100 sekund, er det tilfældigheder der afgør hvem der får guldet. Og nogen atleter kom aldrig til startlinjen fordi de var så uheldige at få coronavirus på det værst tænkelige tidspunkt.

Når du sætter dine mål, så lad være med kun at have ét. Det vil få en olympisk sølvmedalje eller tilsvarende til at føles som et nederlag. I kapitlet om målsætning i min bog “Dit Liv efter Mobning” forklarer jeg hvordan man sætter mindstemål, forventede mål og fantastiske mål. Når man har flere variationer, har man fordelen af at have et mål uden risikoen for at at føle det som et nederlag hvis man ikke når præcis hvad man havde forestillet sig.

Du kan købe bogen på engelsk i dag (“Life after Bullying”), og den kommer snart på dansk. Meld dig ind i Videre med Livet gruppen, så får du besked når den danske udgave er klar: https://www.videremedlivet.dk/gruppe/

Arbejde for sig, fritid for sig

Lotte Vesterli on July 23, 2021

Lad være med at bruge SMS til arbejdsbeskeder. Og lad være med at bruge Messenger, WhatsApp, Snapchat, Signal eller Telegram, eller hvad du bruger til din personlige kommunikation. Den eneste undtagelser er hvis du har en separat arbejdstelefon som du kan sætte på lydløs og lægge i en skuffe når du ikke er på arbejde eller tilkald. Så kan SMS til dette nummer være OK.

Stress skader dit helbred hvis du altid er under stress. Det er OK at udnytte kroppens stress-respons i korte perioder med ekstraordinær belastning. Men hvis du lader din arbejdskommunikation blande sig med din private kommunikation holder du dig selv i konstant stress. Du tjekker hele tiden din telefon for at sikre dig at du ikke er gået glip af en vigtig besked fra din chef.

Den eneste måde at forebygge stress i et moderne always-on samfund som vores er at sætte grænser og slukke for din kommunikation. Det kan være du stadig gerne vil have notifikationer på din telefon hvis du nu skulle få en vigtig SMS fra en veninde. Men du bliver nødt til at kunne holde din arbejdskommunikation adskilt så du kan slukke for den.

Søvnproblemer? Her er 7 tips til at sove bedre

Lotte Vesterli on March 26, 2020

Mange oplever søvn problemer, specielt i stressede og angstfyldte perioder. I denne tid hvor covid-19 florerer er angsten for vores nærmeste og for fremtiden en stor medspiller i vores søvnproblemer. Det er helt almindeligt at have svært ved at sove i denne tid, samtidig har vi også brug for alt vores energi til at takle en ændret hverdag.

Herunder kommer 7 tips som jeg håber kan få dig til at sove bedre.

Gå i seng til en fast tid hver dag. Forskning peger på, at den søvn, vi får før midnat, er den bedste. Afprøv forskellige tidspunkter en uge af gangen, til du finder det bedste tidspunkt for dig.
Undgå blåt lys i minimum en time før sengetid. Selvom man ikke lægger mærke til det, er lyset fra fjernsyn, computer, tablets og smartphone meget blåt. Hvis dit udstyr har en ”night shift” funktion, så aktivér den. Dæmp samtidig lyset i rummet og hav så vidt muligt kun lamper med et varmt skær tændt.
Undgå stimulanser om aftenen. Sukker, koffein, alkohol og tobak påvirker både evnen til at falde i søvn og vores søvnkvalitet.
Tunge måltider kort før sengetid påvirker søvnen. Det er bedst når der er tid til at fordøje måltidet inden du går i seng. Omvendt sover vi heller ikke godt hvis maven rumler. Her kan et enkelt stykke groft brød med ost eller smør hjælpe os til at sove bedre.
Luft godt ud inden du lægger dig til at sove, og sov i et mørkt rum, brug eventuelt en øjenmaske.
Hav en notesbog liggende ved sengen og ”tøm hjernen” inden du lægger dig til at sove. Eller hvis du vågner op om natten med nye tanker. Brug et par minutter næste dag på at kigge listen igennem og overfør eventuelle opgaver til videre bearbejdelse. Det gælder også for ”Hvad nu hvis … ” tanker, som der kan være mange af i denne corona-tid.
Vågner du i løbet af natten og har svært ved at falde i søvn igen, kan det hjælpe at stå op og gå lidt rundt eller sætte sig og læse en bog, gerne en lidt kedelig én. En kop varm afslappende te kan også hjælpe. Tænd så lidt elektrisk lys som muligt. Søvnhormonerne stimuleres af svagt rødligt lys som fra et fyrfadslys.

Det er individuelt hvor mange timers søvn du har brug for som voksen. De fleste har brug for 7-8 timer, men det kan variere fra 6 til 9 timer. Du får nok søvn, når du føler dig veludhvilet om morgenen og vågner før dit vækkeur.

Sov godt 🙂

Lotte

Hvad kan du gøre lige nu for at hjælpe dig selv og dine nærmeste?

På www.lottevesterli.dk/corona har jeg valgt at lægge øvelser og inspiration til, hvad du kan gøre aktivt for at hjælpe dig selv og dine nærmeste. Siden er frit tilgængelig og lavet for at hjælpe dig bedst muligt i denne meget specielle situation. Siden opdateres løbende, så kig forbi af og til. Det er mit håb, at der også er noget der vil hjælpe dig.

En hel normal reaktion i en unormal situation

Lotte Vesterli on March 26, 2020

Pandemi – krise – uvished. Vi ved ikke hvad der sker i morgen. Usikkerheden fylder.

Mange bolde skal jongleres, både fysiske og psykiske: hjemmearbejde, børn, forældre, uvished, bekymring, opdaterede forholdsregler.

Og måske værst af alt: Ingen kan forudsige præcist hvad der kommer til at ske i løbet af de næste dage og måneder. Hvor lang tid skal vi holde os isolerede, hvor mange dødsfald bliver der, kan sundhedssystemet klare presset, og hvad med mine kære som arbejder med de syge hver dag?

Kroppen reagerer på presset. Hver især reagerer vi forskelligt. Forskellige erfaringer, tidligere oplevelser, og ydre omstændigheder påvirker os.

Langt de fleste af os står i dag i en situation, vi ikke har prøvet før. Måske forventes du at skulle lægge en 8 timers koncentreret arbejdsdag, samtidig med at du passer din lille søn som har svært ved at sidde stille, og skal hjælpe din lidt ældre datter med skolearbejdet? Måske sidder du helt alene og savner den daglige fysiske kontakt med andre mennesker, og de negative tanker har nemt ved at tage overhånd? Måske er du isoleret derhjemme, fordi du er i højrisiko-gruppen, og angsten for hvad der sker, hvis du bliver smittet fylder?

Uanset din situation er der vendt op og ned på dagligdagen og det giver reaktioner – reaktioner som er helt almindelige i denne ualmindelige tid.

Almindelige reaktioner lige nu er blandt andet:

Du har svært ved at tænke klart.
Du har svært ved at strukturere hverdagen og syntes ikke du får tingene gjort.
Du oplever, at du reagerer voldsommere end du plejer
Du lukker dig mere inde i din egen verden.
Søvnproblemer.
Manglende eller mere appetit.
Forskellige angstreaktioner.
Tristhed.

Disse stress-reaktioner er helt normale i en unormal situation!

For de flestes vedkommende vil disse reaktioner langsomt gå over, når situationen stabiliserer sig. Nogle vil dog opleve længerevarende reaktioner, specielt hvis de har været under pres før. Her kan det være vigtigt at søge professionel hjælp, enten individuelt eller i grupper.

Mange terapeuter og psykologer har åbnet op for online behandlinger. Personligt har jeg haft klienter online i flere år med god effekt, og hvis du er interesseret i at vide mere, er du velkommen til at bestille tid til en 20 minutters gratis introduktions-samtale her.

Hvad kan du gøre lige nu for at hjælpe dig selv og dine nærmeste?

Lotte

Sorg

Lotte Vesterli on November 5, 2019

Sorg påvirker os dybt, skaber forandringer i vores liv som det er svært at forholde sig til og tanker om skyld over alt det, vi ikke nåede sammen med den afdøde, fordi vi troede det kunne vente.

Sorg påvirker humøret, giver ofte søvnproblemer og manglende overskud i hverdagen. Den påvirker vores livskvalitet og familielivet. Samtidig er det vigtigt at sørge, at give os lov til at føle, græde og give slip. Almindeligvis er det en process der tager flere måneder og mærkes ved alle mærkedage og højtider specielt det første år.

De sidste par uger har jeg fået flere spørgsmål om sorg, specielt langvarig sorg, der er svær at slippe. Fortsætter sorgen over længere tid, eller den føles tung og livet bliver uoverskueligt, med uger af svære søvnproblemer og en tiltagende følelse af ikke at være god nok, stress eller lignende så kan det være der er brug for at arbejde mere aktivt med sorgen.

Den langvarige sorg kan have flere årsager, som

Skyldfølelse over uafsluttede handlinger, samtaler, måske det at den sidste samtale udmundede i et skænderi. Et skænderi som du nu fortryder, som føles irrelevant og som måske betød, at den sidste samtale blev afsluttet på en dum måde.

Udløser tidligere oplevelser der ligger dybt begravet i vores indre. Det kan være andre dødsfald hvor sorgen ikke fik lov til at komme til udtryk, både over mennesker og dyr.

At man ikke fik sagt undskyld eller tilgivet personen. Nu hvor vedkommende ikke er her længere fylder det meget – og du bebrejder dig selv at du ikke fik “taget dig sammen” til at tage det første skridt.

Uanset om din sorg er ny eller har varet længe er der ikke for sent – For, ligesom med placebo kan vi forestille os meget, også at få afsluttet og sagt ordentligt farvel. En metode til dette er at udføre denne øvelse:

Du skal bruge papir og en pen og har du et billede af den afdøde, kan du sætte billedet foran dig, og ellers forestiller du dig et mentalt billede af personen. Slut telefonen og sørg for at der er ro den næste halve time. Tag et dybt afslappende åndedræt og skriv nu til personen alt det, du ikke nåede at få sagt. Du kan starte processen ved at fuldføre disse sætninger;

“Det jeg ønsker at sige til dig ”navnet på personen du skriver til” er…”

”Det jeg aldrig fik sagt til dig ”navnet på personen du skriver til” mens du var i live er…”

”Det, det betyder for mig endelig at kunne formidle dette til dig ”navnet på personen du skriver til” er…”

”Det jeg mere vil sige til dig ”navnet på personen du skriver til” er…” Fortsæt med at skrive, til du føler, du har sagt alt hvad du gerne vil sige til personen”

Undersøgelser har vist, at det at give udtryk for vores tanker og følelser til et billede fungere ligeså godt og nogle gange bedre end en samtale direkte til personen. Prøv det selv og se hvordan det virker for dig.

Oplever du at din sorg holder ved, så kan terapi være løsningen. Er du i tvivl så kontakt mig for en uforpligtende introduktions samtale på dansk her https://www.lottevesterli.com/intro-call/

Sig tak for året der gik

Lotte Vesterli on December 28, 2017

I forbindelse med årsskiftet er der en tilbøjelighed til at fokusere på de ting, vi ikke nåede i det forgangne år. Mål der blev sat i håbet om at vi nåede det i år, de ting der gik galt, et cetera.

Vi glemmer helt alt det, vi rent faktisk fik nået i årets løb!

Arbejdsopgaver du fik afsluttet, bøger du fik læst, oplevelser sammen med familie og venner, ture i og/eller uden for Danmark, kurser online eller personligt, osv. Både store og små successer og oplevelser gælder.

På min liste står der ting som; At jeg bl.a. fik læst ’Goodbye Hurt and Pain’ by Dr. Debora Sandella founder of the RIM method og ’Life is like Riding a Bicycle’ af en af mine gode venner Rene Guerra. At jeg holdt et oplæg på en konference for Traumatic Stress, Underviste en uge på Öland, Kajakkursus, Middag sammen med vores store børn under Copenhagen Diningweek. Møde med en kollega fra Holland der kom forbi København og et par hyggelige uger i sommerhus. Hele listen fylder godt over en side og hjælper mig til at holde fokus på alt det, jeg rent faktisk fik nået sidste år.

Nu er det din tur!

Jeg er sikker på, at du også kan få lavet en lang liste over alt det, du fik nået i løbet af de sidste 12 måneder, når du først går i gang. Min invitation til dig er at tage en time evt. sammen med din partner, hvor du sætter dig godt til rette og giver dig lov til udelukkende at fokusere på alt det forgangne år. Du er velkommen til at bruge din kalender, mens du laver en brainstorm over store og små ting. Undgå at evaluere og skriv alt ned, som du kommer i tanke om.

Herunder kommer en række spørgsmål, du kan bruge som inspiration:

Hvilke bøger har du læst/lyttet til?
Hvilke oplevelser har du haft alene? Sammen med familien? Med venner?
Hvilke foredrag eller kurser har du været på? Lyttet til?
Hvilke succesoplevelser har du haft på arbejde? Hjemme?
Hvilke mål har du helt eller delvist opnået?
Hvilke milepæle har der været gennem året? (inkl. Jobskift, runde fødselsdage, jubilæer,…)
Hvilket frivilligt arbejde har du deltaget i? Inkl. Hjælpe en nabo, eller have en enkelt vagt på et stævne, …
Hvilke reparationer, ændringer, investeringer, oprydningsindsatser har du haft foretaget i hus, have, virksomhed?
Hvilke nyanskaffelser har du foretaget dig?

Det kan være du er blevet inspireret undervejs til nye ting, du ønsker at opleve i det kommende år? Bøger du gerne vil læse? Nye mål du gerne vil opnå? Når du har fokus på det du har opnået åbner det op for muligheder og ny inspiration. Husk at skrive dine ønsker for det kommende år ned, så kan du altid omdanne dem til mål senere. Mere om målsætning i næste blokpost.

Jeg vil slutte af med at sige tak til alle jer som følger mig, alle jer der har inspireret mig i løbet af året og ikke mindst alle jer som jeg har været så priviligeret at møde i mit arbejde både individuelt, til foredrag og kurser. Tak for et godt år i 2017 – jeg ser frem til endnu et begivenhedsrigt år i 2018, der starter med en videreuddannelse til RIM- træner i januar og en foredragsrække i samarbejde med CA i februar.

Rigtig godt nytår til jer alle

Lotte

Carpe Diem

Lotte Vesterli on December 17, 2017

Carpe Diem

Jeg står og nyder synet af solsortene der spiser af naboens frostdækkede æbler. Den indre stilhed sænker sig. Der går 3 minutter, inden katten kommer listende og fuglene flyver afsted.

Det er tid til at gå videre med dagens opgaver. Øjeblikket har givet en indre ro, en lille stund med fokus på bare at være. Tid nok til at sanke ny energi.

Husk at nyde øjeblikket mens det er der. At være opmærksom op øjeblikket, at gribe de muligheder der byder sig i løbet af en dag. Det er samtidig en god måde at forebygge stress på.

Syntes du ikke lige du har tid – så tænk over spørgsmålene: “Hvad er i virkeligheden det vigtigste lige nu? Hvad vil jeg mindes med glæde, når jeg tænker tilbage på dagen/året der er gået?” Er det at hænge sig fast i dagens pligter? eller er det at sige ja til barnet, der spørger om ikke I skal lave julepynt sammen? At gå en tur når naturen lige nu står i sin flotte hvide vinterdragt?

Vasketøjet, rengøringen eller regnskabet kan for det meste godt vente! Og prøv at lægge mærke til hvor meget lettere de mere pligtmæssige opgaver går, når du har givet dig selv lov til at nyde livet og øjeblikket.

Jeg ser frem til en travetur i vinterlandskabet i eftermiddag – måske er sneen væk i morgen! Jeg håber vi ses derude.

Lotte
www.lottevesterli.dk