Beskyt dig selv

Lotte Vesterli on November 28, 2023

Får du trusler på sociale medier? Det er der desværre flere og flere der oplever. Selvom de bare passer deres job som socialrådgiver, sygeplejerske, politiker eller politimand. Der er åbenbart nogen mennesker, der har svært ved at håndtere den lettere adgang til kommunikation som internettet giver. Det plejede at være sjældent at en medarbejder blev overfuset af en kunde eller borger, men det er efterhånden blevet uhyggelig hverdag for alt for mange.

Selvom du måske ikke har oplevet noget ubehageligt endnu, så tjek lige dine indstillinger på sociale medier. Din Instagram-profil skulle måske være privat, og du har måske ikke lyst til at Facebook lader alle finde din profil. Hvis du ikke selv er teknisk kyndig, så få en ven, kollega, eller et af dine børn til at hjælpe dig med at skrue op for privatlivs-beskyttelsen.

Der er mange der gerne vil hjælpe dig

Lotte Vesterli on October 12, 2023

Der er mennesker der gerne vil hjælpe dig. Ved siden af mit professionelle arbejde som traumeterapeut arbejder jeg også frivilligt i traumesupport-gruppen i Det Jødiske Samfund i Danmark. Vi har selvfølgelig travlt med at hjælpe efter de forfærdelige begivenheder i Israel.

Der er mange andre lignende muligheder for at få hjælp. For dem der har akut brug for hjælp, er sundhedsvæsnets psykiatriske skadestuer et godt tilbud. Men i mange andre situationer kan en frivillig organisation være lige så godt eller bedre. Menneskene i en frivillig organisation beskæftiger sig med en bestemt problemstilling, som de ofte kender bedre end psykologen i akutmodtagelsen. Og de frivillige har ofte bedre tid til at lytte.

Hvis du har brug for hjælp, så søg efter en organisation, der måske kan hjælpe dig. Du kan starte på https://frivillighed.dk/foreningsportalen. Hvis det bliver for uoverskueligt, så få hjælp af en ven. Og hvis du har ressourcer til at hjælpe andre, så meld dig som frivillig.

Husk at trække vejret

Lotte Vesterli on April 28, 2022

Hvordan går det med dit åndedræt? Nu hvor jeg spørger kommer du til at tænke over det. Men for det meste sker din vejrtrækning automatisk. Beslut at ånde dybere ind. Læg mærke til hvordan du bliver roligere.

Åndedrættet er spændende, fordi der er en direkte to-vejs forbindelse mellem åndedræt og følelser. Dit stressniveau påvirker dit åndedræt, men dit åndedræt påvirker også dit stressniveau.

For at hjælpe dig med at huske at tage nogen dybe åndedrag kan du forbinde bevidst vejrtrækning med noget du allerede gør. Find en handling du foretager flere gange om dagen, og tag et par dybe åndedræt inden. For eksempel når du tager fat i dit kaffekrus for at fylde det. Hold kruset i hånden mens du tager tre dybe åndedræt. Når du gør plads i dit liv til bedre vejrtrækning mindsker du stress og forbedrer dit helbred.

Forbered et anker

Lotte Vesterli on March 29, 2022

Det er et dårligt svar at slå nogen. Til Oscar-ceremonien fortalte en af værterne en vittighed om en skuespillers kone, og skuespilleren stormede op på scenen og gav værten en lussing foran 15 millioner TV-seere. Uanset hvor dårlig eller smagløs vittigheden er, så er fysisk vold den forkerte reaktion.

I stedet kan du forberede en stress-respons på forhånd. En stærk teknik kaldes “ankring” og forbinder en fysisk følelse til en indre følelse. Sid på dit favoritsted, lyt til din favoritmusik og tænk på alle de gode ting der er sket i dit liv. Når du har det rigtig godt, så tryk tommel- og langefinger sammen. Sig inde i dig selv “Jeg ankrer denne gode følelse i min krop”. Gør det flere gange på forskellige dage.

Når du står i en stressfyldt situation i fremtiden, kan du bruge dit anker. Tryk tommel- og langefinger sammen og mærk den ro du har lagret i denne gestus på forhånd. Hvis du ser Will Smith, er du velkommen til at dele dette tip med ham.

Overvind langtidsvirkningerne af mobning

Lotte Vesterli on March 15, 2022

Der er forsket meget i mobningens negative langtidsvirkninger, og det er bevist hinsides enhver tvivl at mobning i barndommen har dramatiske eftervirkninger. En artikel i Harvard Review of Psychiatry viste at en pige der er blevet mobbet har 27 gange så stor risiko for panikanfald som ung voksen. En dreng der er blevet mobbet har 18 gange så stor risiko for at forsøge selvmord.

Der er heldigvis også meget effektive metoder til at bekæmpe langtidsvirkningen af mobning og andre psykiske traumer. Der er ikke så meget forskning endnu, men med RIM-metoden som jeg anvender har næsten hver eneste klient oplevet en dramatisk forbedring efter blot tre til fem sessioner. Jeg er Master RIM Practicioner og RIM Trainer, og jeg ville meget gerne have mulighed for at fortælle dig mere om metoden. Jeg håber du vil reservere en tid til en gratis uforpligtende online samtale med mig.

Du kan også læse mere om RIM-metoden på min engelske hjemmeside.

Antimobnings-regler virker kun når de bliver håndhævet

Lotte Vesterli on February 17, 2022

“Eric Lander er en succesfuld forsker, men alle ved han mobber.” Det var kommentaren fra en anden forsker da den øverste forskningsrådgiver til den Amerikanske præsident trak sig.

Jeg er skuffet over at vigtige stillinger stadig bliver besat med mobbere. Vi skal ikke længere end vores eget statsministerium for at finde et lokalt eksempel. I USA ville professor Lander stadig sidde på sin post hvis ikke journalister havde afsløret resultatet af en intern undersøgelse.

For at komme af med mobning på arbejdspladsen kræves 1) Regler mod mobning og 2) håndhævelse af reglerne. President Biden fejlede i håndhævelsen. Din arbejdsplads har helt sikkert også reglerne, men hvis ikke de bliver håndhævet hjælper de ikke. Og så kan det desværre blive nødvendigt for dit helbred at finde et andet sted at arbejde.

Arbejde for sig, fritid for sig

Lotte Vesterli on July 23, 2021

Lad være med at bruge SMS til arbejdsbeskeder. Og lad være med at bruge Messenger, WhatsApp, Snapchat, Signal eller Telegram, eller hvad du bruger til din personlige kommunikation. Den eneste undtagelser er hvis du har en separat arbejdstelefon som du kan sætte på lydløs og lægge i en skuffe når du ikke er på arbejde eller tilkald. Så kan SMS til dette nummer være OK.

Stress skader dit helbred hvis du altid er under stress. Det er OK at udnytte kroppens stress-respons i korte perioder med ekstraordinær belastning. Men hvis du lader din arbejdskommunikation blande sig med din private kommunikation holder du dig selv i konstant stress. Du tjekker hele tiden din telefon for at sikre dig at du ikke er gået glip af en vigtig besked fra din chef.

Den eneste måde at forebygge stress i et moderne always-on samfund som vores er at sætte grænser og slukke for din kommunikation. Det kan være du stadig gerne vil have notifikationer på din telefon hvis du nu skulle få en vigtig SMS fra en veninde. Men du bliver nødt til at kunne holde din arbejdskommunikation adskilt så du kan slukke for den.

Søvnproblemer? Her er 7 tips til at sove bedre

Lotte Vesterli on March 26, 2020

Mange oplever søvn problemer, specielt i stressede og angstfyldte perioder. I denne tid hvor covid-19 florerer er angsten for vores nærmeste og for fremtiden en stor medspiller i vores søvnproblemer. Det er helt almindeligt at have svært ved at sove i denne tid, samtidig har vi også brug for alt vores energi til at takle en ændret hverdag.

Herunder kommer 7 tips som jeg håber kan få dig til at sove bedre.

Gå i seng til en fast tid hver dag. Forskning peger på, at den søvn, vi får før midnat, er den bedste. Afprøv forskellige tidspunkter en uge af gangen, til du finder det bedste tidspunkt for dig.
Undgå blåt lys i minimum en time før sengetid. Selvom man ikke lægger mærke til det, er lyset fra fjernsyn, computer, tablets og smartphone meget blåt. Hvis dit udstyr har en ”night shift” funktion, så aktivér den. Dæmp samtidig lyset i rummet og hav så vidt muligt kun lamper med et varmt skær tændt.
Undgå stimulanser om aftenen. Sukker, koffein, alkohol og tobak påvirker både evnen til at falde i søvn og vores søvnkvalitet.
Tunge måltider kort før sengetid påvirker søvnen. Det er bedst når der er tid til at fordøje måltidet inden du går i seng. Omvendt sover vi heller ikke godt hvis maven rumler. Her kan et enkelt stykke groft brød med ost eller smør hjælpe os til at sove bedre.
Luft godt ud inden du lægger dig til at sove, og sov i et mørkt rum, brug eventuelt en øjenmaske.
Hav en notesbog liggende ved sengen og ”tøm hjernen” inden du lægger dig til at sove. Eller hvis du vågner op om natten med nye tanker. Brug et par minutter næste dag på at kigge listen igennem og overfør eventuelle opgaver til videre bearbejdelse. Det gælder også for ”Hvad nu hvis … ” tanker, som der kan være mange af i denne corona-tid.
Vågner du i løbet af natten og har svært ved at falde i søvn igen, kan det hjælpe at stå op og gå lidt rundt eller sætte sig og læse en bog, gerne en lidt kedelig én. En kop varm afslappende te kan også hjælpe. Tænd så lidt elektrisk lys som muligt. Søvnhormonerne stimuleres af svagt rødligt lys som fra et fyrfadslys.

Det er individuelt hvor mange timers søvn du har brug for som voksen. De fleste har brug for 7-8 timer, men det kan variere fra 6 til 9 timer. Du får nok søvn, når du føler dig veludhvilet om morgenen og vågner før dit vækkeur.

Sov godt 🙂

Lotte

Hvad kan du gøre lige nu for at hjælpe dig selv og dine nærmeste?

På www.lottevesterli.dk/corona har jeg valgt at lægge øvelser og inspiration til, hvad du kan gøre aktivt for at hjælpe dig selv og dine nærmeste. Siden er frit tilgængelig og lavet for at hjælpe dig bedst muligt i denne meget specielle situation. Siden opdateres løbende, så kig forbi af og til. Det er mit håb, at der også er noget der vil hjælpe dig.

En hel normal reaktion i en unormal situation

Lotte Vesterli on March 26, 2020

Pandemi – krise – uvished. Vi ved ikke hvad der sker i morgen. Usikkerheden fylder.

Mange bolde skal jongleres, både fysiske og psykiske: hjemmearbejde, børn, forældre, uvished, bekymring, opdaterede forholdsregler.

Og måske værst af alt: Ingen kan forudsige præcist hvad der kommer til at ske i løbet af de næste dage og måneder. Hvor lang tid skal vi holde os isolerede, hvor mange dødsfald bliver der, kan sundhedssystemet klare presset, og hvad med mine kære som arbejder med de syge hver dag?

Kroppen reagerer på presset. Hver især reagerer vi forskelligt. Forskellige erfaringer, tidligere oplevelser, og ydre omstændigheder påvirker os.

Langt de fleste af os står i dag i en situation, vi ikke har prøvet før. Måske forventes du at skulle lægge en 8 timers koncentreret arbejdsdag, samtidig med at du passer din lille søn som har svært ved at sidde stille, og skal hjælpe din lidt ældre datter med skolearbejdet? Måske sidder du helt alene og savner den daglige fysiske kontakt med andre mennesker, og de negative tanker har nemt ved at tage overhånd? Måske er du isoleret derhjemme, fordi du er i højrisiko-gruppen, og angsten for hvad der sker, hvis du bliver smittet fylder?

Uanset din situation er der vendt op og ned på dagligdagen og det giver reaktioner – reaktioner som er helt almindelige i denne ualmindelige tid.

Almindelige reaktioner lige nu er blandt andet:

Du har svært ved at tænke klart.
Du har svært ved at strukturere hverdagen og syntes ikke du får tingene gjort.
Du oplever, at du reagerer voldsommere end du plejer
Du lukker dig mere inde i din egen verden.
Søvnproblemer.
Manglende eller mere appetit.
Forskellige angstreaktioner.
Tristhed.

Disse stress-reaktioner er helt normale i en unormal situation!

For de flestes vedkommende vil disse reaktioner langsomt gå over, når situationen stabiliserer sig. Nogle vil dog opleve længerevarende reaktioner, specielt hvis de har været under pres før. Her kan det være vigtigt at søge professionel hjælp, enten individuelt eller i grupper.

Mange terapeuter og psykologer har åbnet op for online behandlinger. Personligt har jeg haft klienter online i flere år med god effekt, og hvis du er interesseret i at vide mere, er du velkommen til at bestille tid til en 20 minutters gratis introduktions-samtale her.

Hvad kan du gøre lige nu for at hjælpe dig selv og dine nærmeste?

Lotte

Sorg

Lotte Vesterli on November 5, 2019

Sorg påvirker os dybt, skaber forandringer i vores liv som det er svært at forholde sig til og tanker om skyld over alt det, vi ikke nåede sammen med den afdøde, fordi vi troede det kunne vente.

Sorg påvirker humøret, giver ofte søvnproblemer og manglende overskud i hverdagen. Den påvirker vores livskvalitet og familielivet. Samtidig er det vigtigt at sørge, at give os lov til at føle, græde og give slip. Almindeligvis er det en process der tager flere måneder og mærkes ved alle mærkedage og højtider specielt det første år.

De sidste par uger har jeg fået flere spørgsmål om sorg, specielt langvarig sorg, der er svær at slippe. Fortsætter sorgen over længere tid, eller den føles tung og livet bliver uoverskueligt, med uger af svære søvnproblemer og en tiltagende følelse af ikke at være god nok, stress eller lignende så kan det være der er brug for at arbejde mere aktivt med sorgen.

Den langvarige sorg kan have flere årsager, som

Skyldfølelse over uafsluttede handlinger, samtaler, måske det at den sidste samtale udmundede i et skænderi. Et skænderi som du nu fortryder, som føles irrelevant og som måske betød, at den sidste samtale blev afsluttet på en dum måde.

Udløser tidligere oplevelser der ligger dybt begravet i vores indre. Det kan være andre dødsfald hvor sorgen ikke fik lov til at komme til udtryk, både over mennesker og dyr.

At man ikke fik sagt undskyld eller tilgivet personen. Nu hvor vedkommende ikke er her længere fylder det meget – og du bebrejder dig selv at du ikke fik “taget dig sammen” til at tage det første skridt.

Uanset om din sorg er ny eller har varet længe er der ikke for sent – For, ligesom med placebo kan vi forestille os meget, også at få afsluttet og sagt ordentligt farvel. En metode til dette er at udføre denne øvelse:

Du skal bruge papir og en pen og har du et billede af den afdøde, kan du sætte billedet foran dig, og ellers forestiller du dig et mentalt billede af personen. Slut telefonen og sørg for at der er ro den næste halve time. Tag et dybt afslappende åndedræt og skriv nu til personen alt det, du ikke nåede at få sagt. Du kan starte processen ved at fuldføre disse sætninger;

“Det jeg ønsker at sige til dig ”navnet på personen du skriver til” er…”

”Det jeg aldrig fik sagt til dig ”navnet på personen du skriver til” mens du var i live er…”

”Det, det betyder for mig endelig at kunne formidle dette til dig ”navnet på personen du skriver til” er…”

”Det jeg mere vil sige til dig ”navnet på personen du skriver til” er…” Fortsæt med at skrive, til du føler, du har sagt alt hvad du gerne vil sige til personen”

Undersøgelser har vist, at det at give udtryk for vores tanker og følelser til et billede fungere ligeså godt og nogle gange bedre end en samtale direkte til personen. Prøv det selv og se hvordan det virker for dig.

Oplever du at din sorg holder ved, så kan terapi være løsningen. Er du i tvivl så kontakt mig for en uforpligtende introduktions samtale på dansk her https://www.lottevesterli.com/intro-call/